Sundhed i Virksomheden

Din virksomhed er ikke sundere end dine medarbejdere. Det er en sandhed der er mere aktuel nu end nogensinde før.
Vi oplever som kultur en tiltagende velstand, der paradoksalt nok ledsages af et billede af tiltagende belastninger på det personlige plan, både fysiske og psykiske.
Flere og flere virksomheder oplever derfor medarbejdere, der i stigende grad sygemeldes med symptomer på stress, nedslidning og andre fysiske gener.
Det er der flere forklaringer på - nogle af dem handler om livsstil og om virksomhedskultur.
 

Sunde medarbejdere –

Et stærkt aktiv i din virksomhed.

 

Fysioterapi & Fitness tilbyder dig og din virksomhed en sundhedsaftale, der vil hjælpe virksomhedens medarbejdere til øget fysisk og psykisk velvære.

Fysioterapi & Fitness samarbejder med læge, psykolog, erhvervscoach, rygestop-instruktør og diætist.

Sammen kan vi hjælpe virksomheden med at nå målet for personalepleje, og samtidig hjælpe virksomheden til øget produktivitet.

 

Det er i dag velkendt, at investering i personalets sundhed øger den enkelte medarbejders tilknytning til virksomheden. Sygefravær reduceres, og fastholdelsesstrategier under sygdom fremmer tilbagevending til arbejdet. Samlet reducerer det virksomhedens omkostninger forbundet med sygdom og fravær.

 

Den psykologiske effekt af øget sundhed og velvære kan måles på mere energi og større overskud til problemløsning og aktiv deltagelse.